Hvem skal betale, når en flexjobber bliver fyret?

Når Aarhus-advokaten Peter Blenstrup Nielsen om få uger skal i retten med en lokal afskedigelsessag, er der stor bevågenhed fra de store arbejdsgiverorganisationer. En lille rutinesag fra et lokalt advokatkontor er så principiel, at byretten i Aarhus helt har afvist at behandle den.

(Link til artikel i Børsen)

I stedet er sagen fra start blevet sendt i Sø- og Handelsretten, endda med et udvidet korps af dommere. På sidelinjen ventes flere store arbejdsgiverorganisationer at kigge interesseret med, når sagen ruller den 18. september 2017.

Det er usædvanligt for en sag fra hverdagen, hvor en tandlæge var nødt til at sige farvel til en halvtidsansat medhjælper i flexjob. Samarbejdet fungerede dårligt, og efter en periode sygemeldte medarbejderen sig. Da vedkommende undlod at møde til sygefraværssamtale, afskedigede tandlægen flexjobberen.

Nu kræver medarbejderens organisation HK erstatning for uberettiget afskedigelse. Og det er dette element i sagen, der har principiel interesse, forklarer advokat Peter Blenstrup Nielsen.

”Sat på spidsen, så handler sagen reelt om, hvem der skal betale – og hvor meget – hvis en arbejdsgiver er nødt til at fyre en flexjobber, og sagen udløser en erstatning for uberettiget afskedigelse. Og da der er mange flexjobbere i Danmark, så kan dommen i denne sag få stor betydning – alt afhængig af, hvordan den falder ud,” siger Aarhus-advokaten.

I de seneste år er der sket en markant stigning i antallet af flexjobbere i Danmark. I dag er der hele 70.000 danskere ansat på en af de ordninger, hvor arbejdsgiver og kommune deles om lønnen til en medarbejder, der har særlige behov.

Tidligere betalte arbejdsgiveren hele lønnen og fik så en refusion af kommunen. Men efter en reform er systemet nu sådan, at flexjobberen får en andel af sin løn fra arbejdsgiveren, mens resten kommer direkte fra kommunen og ind på lønkontoen.

Men den reform giver en ny virkning, hvis arbejdsgiveren er nødt til at skille sig af med flexjobberen – og sagen udløser en såkaldt godtgørelse for uberettiget opsigelse.

Denne regel, som alle personalejurister, HR-afdelinger og tillidsfolk kan i søvne, står i funktionærlovens pgf. 2B og benyttes ret ofte. Den siger, at en opsigelse skal være begrundet i enten arbejdspladsens eller medarbejderens forhold. Med andre ord: Opsigelsen skal have en saglig grund. Arbejdspladsen skal måske spare – eller medarbejderen fungerer trods gentagne samtaler og advarsler dårligt i jobbet.

Hvis der ikke er en sådan saglig grund, kommer arbejdsgiveren typisk til at betale lidt ekstra i godtgørelse ud over løn i opsigelsesperioden – som regel en eller halvanden månedsløn. Men efter reformen får flexjobbere jo kun en andel – typisk halvdelen af deres samlede indtægt – i løn direkte fra arbejdsgiveren, og det betyder, at løngrundlaget for at beregne godtgørelsen er ændret, og flexjobberen således dårligere stillet.

I den aktuelle sag har HK derfor krævet, at arbejdsgiveren skal betale det dobbelte – altså tre måneders løn, da det ikke er muligt at hente godtgørelser fra kommunens tilskudssystem.

Men tre måneders erstatning for uberettiget fyring er den absolut maksimale godtgørelse for uberettiget afskedigelse, man kan få efter funktionærloven ved to års anciennitet – og det gives normalt kun ved grove krænkelser af medarbejderens rettigheder. I denne sag har medarbejderen kun været ansat på halv tid i knap to år.

”Det ville være i strid med al retspraksis at give så stor en godtgørelse. Men HKs argument er, at Folketingets reform har skabt en diskrimination af folk på flexydelse – og at arbejdsgiveren derfor skal betale dobbelt for at kompensere for denne diskrimination. Det er et helt nyt argument, der aldrig har været prøvet før – og det er derfor, at sagen nu er principiel. Hvis retten skulle følge den argumentation, vil der være tale om, at man straffer arbejdsgiverne økonomisk for virkninger af Folketingets beslutninger,” forklarer Peter Blenstrup Nielsen.

Aarhus-advokaten understreger, at hans primære påstand på vegne af sin klient – den lokale tandlægepraksis, der afskedigede flexjobberen – er, at afskedigelsen var helt rimelig og velbegrundet, og at der derfor ikke skal betales en krone i godtgørelse for uberettiget fyring.

”Den del af sagen er vigtigst for min klient, men har egentlig ikke så stor principiel interesse. Men hvis retten kommer frem til, at der alligevel skal falde en sådan godtgørelse, så er det, at vi når til det principielle spørgsmål: Hvor meget skal der betales – og kan arbejdsgiveren gøres ansvarlig for en såkaldt diskrimination, der skyldes Folketingets lovændring?” påpeger Peter Blenstrup Nielsen.

Advokat Peter Blenstrup Nielsen er tilknyttet advokatfællesskabet Advokaterne.com i Aarhus og har speciale i bla. ansættelsesret. Han har tidligere med held ført en lignende principiel sag om maksimal erstatning for uberettiget afskedigelse. Den sag havde arbejdsgiveren tabt i byretten, men Peter Blenstrup Nielsen valgte at tage sagen til Landsretten og fik afgørelsen ændret til fordel for sin klient.

Sagen blev domsforhandlet i Sø- og Handelsretten den 18. september 2017 og sagen blev optaget til dom. 

Dom i sagen afsiges den 14. november 2017.

Når der er afsagt dom i sagen vil advokat Peter Blenstrup Nielsen nærmere kommentere dommen.

 

For yderligere info, kontakt venligst:

Advokat Peter Blenstrup Nielsen, +45 22 20 09 60/ pbn@advokaterne.com

Navigation