Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagt

Af advokatfuldmægtig Lise Bøgild Paulsen, advokaterne.com

Den 1. september 2017 trådte en ny ordning om fremtidsfuldmagter i kraft. En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft engang i fremtiden, hvis fuldmagtsgiver mister evnen til selv at tage vare på sine økonomiske og/eller personlige forhold.

Fuldmagtsgiver udpeger selv sin fremtidige repræsentant(er). Retsvirkningen af, at fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er, at fremtidsfuldmægtigen kan handle på fuldmagtsgivers vegne.

Betingelser for oprettelse af fremtidsfuldmagt

For at en fuldmagtsgiver kan oprette en fremtidsfuldmagt, skal vedkommende være fyldt 18 år, og han/hun skal være i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det betyder, at fuldmagtsgiver skal være i stand til at forstå konsekvenserne af, at en sådan fuldmagt bliver oprettet. En fremtidsfuldmagt er et alternativ til værgemål, og derfor kan man ikke oprette en fremtidsfuldmagt, hvis man er under værgemål.

Kravene til en fremtidsfuldmægtig indebærer, at fremtidsfuldmægtigen ikke må være under 18 år, når fremtidsfuldmagten træder i kraft, og fuldmægtigen må heller ikke selv være under værgemål eller have oprettet en fremtidsfuldmagt, som er sat i kraft.  En fremtidsfuldmagt kan godt omfatte flere fremtidsfuldmægtige, det vil sige at de bliver sideordnet og i så fald skal repræsentere fuldmagtsgiver sammen, medmindre de rangeres som primære og subsidiære.

Fuldmagtsgiver kan vælge en eller flere primære og subsidiære fremtidsfuldmægtige. Det vil være en fordel at inddrage den eller de personer, der ønskes indsat som fremtidsfuldmægtig(e), da det på den måde sikres, at vedkommende besidder evnen og ikke mindst lysten til at påtage sig opgaven.

I fremtidsfuldmagten er der nogle standardoplysninger, der skal udfyldes. Efterfølgende kan man forfatte den, som man ønsker, så det passer til de individuelle forhold.

Oprettelse af fremtidsfuldmagt

Første led ved oprettelsen af en fremtidsfuldmagt skal ske på Tinglysning.dk. Her indtastes fuldmagten og underskrives digitalt med NemID i Fremtidsfuldmagtsregistret. Efterfølgende skal fuldmagtsgiver give møde for notaren for at vedkende sig fuldmagten. Notaren vil her sikre sig fuldmagtsgivers identitet via legitimation, og samtidig sikrer notaren sig, at oprettelsen af fuldmagten er fuldmagtsgivers ønske. Notaren vurderer også, om fuldmagtsgiver fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten.  Hvis ikke fuldmagtsgiver kan komme til notaren, kan det arrangeres, at notaren kommer til fuldmagtsgivers hjemmeadresse eller fx på hospitalet. For at komme i kontakt med en notar, skal man kontakte den byret, der ligger nærmest ens bopæl. 

Hvis man er fritaget for kravet om digital kommunikation med det offentlige, har man den mulighed, at man kan oprette fuldmagten på papir for derefter at medbringe og underskrive den hos Statsforvaltningen. I dette tilfælde skal fuldmagtsgiver ikke vedkende sig fuldmagten for notaren.

Retsafgiften er kr. 300,00 (2017 niveau), når fremtidsfuldmagten vedkendes for notaren. 

Fremtidsfuldmagtens ikrafttræden

Så længe fuldmagtsgiver selv er i stand til at varetage sine interesser, er fremtidsfuldmagten inaktiv i fremtidsfuldmagtsregisteret og kan kun ses af fuldmagtsgiver, domstolene og Statsforvaltningen. 

Det er Statsforvaltningens opgave at sætte fremtidsfuldmagten i gang – først herefter får fuldmagten virkning.

Fuldmagtsgiver kan, hvis omstændighederne tillader det, selv sætte fuldmagten i kraft. Ellers er det fremtidsfuldmægtigen, der skal anmode om det.

Fremtidsfuldmagten kan først blive aktiveret, når fuldmagtsgiver er i den tilstand som fremtidsfuldmagten er betinget af.

Når anmodningen om aktivering af fremtidsfuldmagten fremsendes til Statsforvaltningen, skal der samtidig vedlægges en lægeerklæring om fuldmagtsgivers tilstand. Herefter tager Statsforvaltningen stilling til, om fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft.

Der skal ved anmodningen om at sætte fremtidsfuldmagten i gang betales et gebyr på kr. 900,00.

Tredjemands kendskab til fuldmagten

Efter Statsforvaltningen har afgjort, at fremtidsfuldmagten skal træde i kraft, bliver afgørelsen offentlig tilgængelig ved at blive tinglyst i Personbogen.

Ønsker fuldmagtsgiver at tilbagekalde eller ændre i sin fremtidsfuldmagt, afhænger det af, om fuldmagten er sat i kraft af Statsforvaltningen.

Er fremtidsfuldmagten inaktiv, er proceduren for at tilbagekalde eller ændre, at man som fuldmagtsgiver med sit NemID via digital selvbetjening på tinglysning.dk, selv skal foretage tilbagekaldelsen eller ændringen. Dette skal dog ske inden, det vedkendes for en notar.

Hvis fremtidsfuldmagten er vedkendt af en notar, skal tilbagekaldelse eller ændring ske for en notar, da notaren i den forbindelse vil vurdere om fuldmagtsgiver har evnen til at handle fornuftsmæssigt. Hvis fuldmagtsgiver ønsker at oprette en ny fremtidsfuldmagt, skal vedkommende forinden besøget hos notaren oprette en ny fuldmagt via den digitale selvbetjening på tinglysning.dk.

Er fremtidsfuldmagten sat i kraft, kan denne kun tilbagekaldes eller ændres, hvis fuldmagtsgiver er i stand til at forstå hvad det betyder. Denne vurdering er op til Statsforvaltningen.

Hvad omfatter fremtidsfuldmagten?

En fremtidsfuldmægtig kan repræsentere fuldmagtsgiver i økonomiske og personlige forhold, men i de tilfælde det er bestemt i anden lovgivning, at man ikke kan lade sig repræsentere af andre, eller kun af bestemte personer, kan fremtidsfuldmægtige ikke træde ind.

Fremtidsfuldmægtigen har pligt til at bruge fuldmagten i fuldmagtsgivers interesse og følge fuldmagtens anvisninger. På trods af at fuldmagten er trådt i kraft, skal fuldmægtigen i vigtige forhold, så vidt det er muligt, stadig inddrage fuldmagtsgiver og dennes eventuelle ægtefælle.

Fremtidsfuldmægtigen kan ikke på fuldmagtsgivers vegne lave aftaler med sig selv. Fuldmægtigen kan heller ikke bruge fuldmagten, hvis der er modstridende interesser mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig. 

Fremtidsfuldmægtigen skal opbevare dokumentation for de dispositioner, som foretages på fuldmagtsgivers vegne.

Ophør af fremtidsfuldmagt

Når fuldmagtsgiver afgår ved døden, ophører fremtidsfuldmagten automatisk. Fuldmagten ophører også, hvis fuldmagtsgiver kommer under værgemål. Dette gælder dog ikke, hvis værgemålet drejer sig om noget, som ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten.

Fremtidsfuldmagten ophører også, hvis fuldmægtigen ikke længere ønsker at være fuldmægtig, hvis fuldmægtigen kommer under værgemål eller selv har oprettet en fremtidsfuldmagt der bliver sat i kraft.

Derfor vil det være tilrådeligt at indsætte flere fremtidsfuldmægtige, så opgaven stadig kan løses, blot af andre. Fuldmagtsforholdet kan også ophøre, hvis det mistænkes at fuldmægtigen ikke besidder evnerne til at repræsentere fuldmagtsgiver. I denne situation kan Statsforvaltningen i stedet igangsætte en værgemålssag, hvis det vurderes at være nødvendigt.

Statsforvaltningen skal ikke godkende de dispositioner, som fremtidsfuldmægtigen foretager, men Statsforvaltningen skal føre et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen, og derfor gribe ind, hvis de bliver opmærksom på noget der strider mod fuldmagtsgivers ønsker. I nødvendige tilfælde kan Statsforvaltningen sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft.

Hvis fuldmagtsgiver ønsker, at der føres tilsyn med den/de valgte fremtidsfuldmægtig(e), kan der indsættes en advokat/revisor som tilsynsperson.