Vejlovens § 103, stk. 2 – Ekspropriation, herunder størrelse af erstatning

Artikel af advokat (H) Peter Blenstrup Nielsen

 

Vejlovens § 103, stk. 2 – Ekspropriation, herunder størrelse af erstatning

 

Som advokat for en lodsejer, der ejer en bebygget grund i forstaden Gellerup i Aarhus, har jeg netop ført en sag for Overtaksationskommissionen i forbindelse med ekspropriation af jord til et vejanlæg.

Der er i Gellerup, i forbindelse med ghettoplan for området, planlagt et omfattende vejbyggeri, samtidig med, at der sker både nedrivning af eksisterende bygninger og etablering af nybyggeri.

Nærværende sag tager udgangspunkt i, at Aarhus Kommune havde eksproprieret 140 m2 jord til brug for ny vej.

Da lodsejeren og kommunen ikke kunne blive enig om størrelsen af erstatningen, blev sagen indbragt for Taksationskommissionen for Aarhus, som, efter en besigtigelse af ejendomme, afsagde kendelse i sagen i juni måned 2017.

Taksationskommissionen for Aarhus kom frem til, at kommunen kunne ekspropriere 140 m2 gratis, fordi den nye vejstruktur indebar åbenlyse fordele for ejendommen. Der skulle således alene betales kr. 10.000,00 til den pågældende lodsejer for tab af træer og ulemper i øvrigt.

Vejlovens § 103, stk. 2, åbner mulighed for, at erstatning vedrørende ekspropriation helt eller delvist kan bortfalde, hvis det skønnes, at en ejendom opnår en fordel, der er større end det tab, der påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

Som eksempel en sag, hvor erstatning er nægtet en lodsejer, kan nævnes, det tilfælde, at der i forbindelse med ekspropriation til et vejanlæg, overføres jord fra landbrugsjord til byzone, hvorved udstykning af jord bliver muligt for lodsejeren, fordi det pågældende areal nu befinder sig i en byzone.

Byzonejord har således en langt højere værdi end landbrugsjord.

Sagen fra Gellerup indbragte jeg for Overtaksationskommissionen og her blev resultatet, at min klient fik fuldt medhold i, at han skulle have erstatning for den jord, der blev eksproprieret til vej.

Der er en bygning på den pågældende grund, og en bebyggelsesprocent på 40%, som ikke er udnyttet fuldt ud.

Overtaksationskommissionen tog således udgangspunkt i en erstatning på kr. 1.800,00 pr. m2, for jord, der kan bygges på. Ved afståelse af et areal på 140 m2 kan der således bebygges yderligere 56 m2, hvilket ved en kvadratmeterpris på kr. 1.800,00 gav en erstatning på kr. 100.800,00.

At erstatningen tager udgangspunkt i udnyttelsen af bebyggelsesprocenten, er yderst fornuftigt, idet min klient hvis ekspropriation ikke var sket, enten ville kunne afstå en del af grunden til en naboejendom hvorefter denne kunne bygge yderligere på sin grund; eller min klient havde mulighed for selv at bygge på egen grund, hvorved bebyggelsesprocenten blev forhøjet til de maks. tilladte 40%.

Ved ekspropriationen blev han afskåret fra disse to alternative muligheder.

Ligeledes slår Overtaksationskommissionen fast, at det nye vejbyggeri ikke giver fordele for restejendommen, og derfor fik min klient fuld erstatning.

Nærværende sag har betydning for fremtidigt vejbyggeri i Gellerup, idet det nu er slået fast, at Aarhus Kommune må betale fuld erstatning til lodsejerne, hvis Aarhus Kommune skal bruge jord til udbygning af vejnettet i Gellerup.

Ved spørgsmål om ekspropriation, kontakt venligst advokat (H) Peter Blenstrup Nielsen.

 

Navigation