Selskabsloven ændres

Selskabsloven ændres – mulighed for kapitalejerlån men samtidig skærpelse af kravene til ejerregistrering
Af advokat Rasmus Zoffmann Knudsen, advokaterne.com

I 2017 indføres nye regler i Selskabsloven, som har indflydelse på reguleringen af især anparts- og aktieselskaber. De nye regler indeholder en lempelse af muligheden for at selskaber kan yde lån og økonomisk bistand til sine ejere, men også skærpelser af reglerne om registrering af ejere i Det Offentlige Ejerregister (Ejerregistret).

Registrering i Ejerregisteret – krav om registrering af ”relle ejere” samt risiko for tvangsopløsning
Ejere af mere end 5% af kapitalandelene har siden 2014 skullet registreres i Ejerregistret. Med de nye regler, som er baseret på EU-direktiver og som skal skabe gennemsigtighed om ejerskaberne, vil der i 2017 blive stillet yderligere krav om registrering. Først og fremmest vil der senest fra 26. juni 2017 være en pligt til at registrere de ”reelle ejere” af de selskaber, som ikke er børsnoterede. Disse selskaber vil med de nye regler skulle registrere den eller de fysiske person(er) som”…i sidste ende ejer eller kontrollerer” selskabet. Det er således ikke tilstrækkeligt at have registreret en juridisk person, såsom et holdingselskab, en fond, forening mv., som ejer. Baseret på gældende EU-regler, vil en fysisk person med et ejerskab eller ejerindflydelse på over 25% af et selskab, som udgangspunkt blive anset for at være en reel ejer, og derved skulle registreres. Ansvaret for registreringen påhviler i første omgang det danske selskab, som samtidig har en pligt til at forsøge at fremskaffe ejeroplysningerne. I anden række vil ansvaret dog også påvirke selskabernes daglige ledelse. Hvor selskabet risikerer at ikendes bøder, såfremt registreringen ikke sker, vil selskabets direktion selv skulle registreres som ejere af selskabet, såfremt ingen andre fysiske personer, bliver registreret som reelle ejere. Hvilke konsekvenser og risici dette vil have for direktører, er langt fra afklaret, men uden risici vil det ikke være.

Endnu er det IT-system, som de reelle ejere skal registreres i, ikke færdigudviklet, hvilket bevirker at der fortsat er usikkerhed om, hvorledes de nye regler vil blive administreret. At reglerne vil få en stor bevågenhed fra myndighedernes side, er der dog næppe tvivl om.

Uafhængigt af de kommende krav om registrering af reelle ejere, er der fra 1. januar 2017 indført den sanktion, at et selskab vil kunne sendes til tvangsopløsning, hvis ikke der er foretaget nogen ejerregistrering efter de allerede gældende regler. Dette er en klar skærpelse, idet pligten til registrering hidtil alene har været sanktioneret med bødeansvar. Det skal her bemærkes at muligheden for tvangsopløsning ikke kan anvendes hvis blot én af selskabets ejere er registreret og heller ikke hvis der alene er registreret et holdingselskab som ejer, jf. de kommende stramninger, som nævnt ovenfor. I sådanne situationer risikerer selskabet og ejerne dog fortsat en bødestraf.

Kapitalejerlån kan stiftes lovligt
Siden 1982 har Danmark, som et af de eneste lande i EU haft et forbud mod at selskaber kunne yde lån eller økonomisk støtte til sine ejere. Forbuddet mod lån og økonomisk støtte har ikke omfattet dispositioner i forhold til moderselskaber eller søsterselskaber, men alene i forhold til de fysiske ejere. Med de nye regler vil kapitalejerlån blive lovlige, hvis en række vilkår overholdes:

• Lånet kan alene ske af selskabets ”frie reserver”, som ville kunne anvendes til udbytte.
• Lånet sker på ”sædvanlige markedsvilkår”.
• Lånet skal godkendes af selskabets generalforsamling eller centrale ledelsesorgan
• Selskabet skal have aflagt sit første årsregnskab.

De nye muligheder gælder som udgangspunkt kun for kapitalejerlån, som bliver ydet efter 1. januar 2017, men loven giver mulighed for at få lovliggjort kapitalejerlån, som er blevet ydet før ikrafttrædelsesdagen. Dette kræver dog at selskabet efterlever ovennævnte krav senest på den førstkommende generalforsamling og indsender dokumentation til Erhvervsstyrelsen.

Det er vigtigt at pointere, at ændringerne alene har betydning for det selskabsretlige område. Skatteretligt vil der fortsat ske beskatning som hidtil af lån ydet fra et selskab til en ejer. Denne begrænsning må, sammen med de øvrige vilkår, forventes at lægge en betydelig dæmper på udbredelsen af kapitalejerlån. Ejere af selskaber bør derfor fortsat være påpasselige med at anse opsparede selskabsreserver som en gunstig og billig lånefacilitet. Derimod må det forventes at de lempeligere regler vil få større indflydelse på muligheden for ”selvfinansiering”, hvorefter selskabets reserver indgår i en overdragelse af selskabets kapitalandele.